Vandskade eller fugtskader på trægulvet kan være en alvorlig udfordring, men heldigvis er det ofte muligt at rette gulvet, hvis man handler korrekt og i tide. Selv mindre mængder vand eller fugt kan hurtigt skabe grimme skader på gulvet.
Vandskader på trægulve kan have mange årsager, og der er derfor også forskel på, hvordan man redder gulvet, alt efter hvad problemet skyldes. Skaderne kan komme fra sprungne vandrør, utætte radiatorer eller oversvømmelser, men også mindre hændelser som spildte væsker eller længerevarende fugtpåvirkning, eksempelvis fra blomsterkrukker eller utætte vinduer, kan gøre skade.
Når trægulvet udsættes for fugt, kan det resultere i misfarvninger, deformationer eller i værste fald råd og mug, hvis problemet ikke bliver håndteret hurtigt.
Både fugt- og vandskade indebærer, at gulvet er blevet udsat for fugt og vand, som er trængt ind under træets overflade. Fugtskader kommer ofte af mindre mængder fugt over en længere periode. Det kan skyldes alt fra høj luftfugtighed, dårligt indeklima og utætte døre og vinduer.
Vandskade sker derimod, når trægulvet udsætte for en større mængde vand på kort tid. Det sker f.eks. ved sprungne vandrør, utætte vandrør og oversvømmelser. Vandskader er som regel mere akutte og skal løses hurtigst muligt, mens fugtskader kan forebygges ved at holde et godt indeklima og god ventilation.
Trægulve er smukke og holdbare, men kan være sårbare over for vand og fugt. Det er derfor vigtigt, at man tænker forud og forebygger de problemer, der potentielt kan opstå. Det er vigtigt at holde et sundt indeklima med god ventilation. Sørg for at lufte godt ud, især i vintermånederne, og brug udsugning i rum med et højt fugtniveau. Utætte eller gamle døre og vinduer bør også udskiftes, hvis de ikke beskytter tilstrækkeligt mod fugt.
Hvis du spilder vand i mindre eller større mængder er det vigtigt, at du tørrer det op straks. Sæt måtter ved indgange til dit hjem, så du ikke trækker fugt og vand ind med dine sko. Lad og vand og potteplanter stå på gulvet, så brug en underskål for at sørge for, at de ikke lækker vand.
Det er også vigtigt at vedligeholde og beskytte gulvet med en beskyttende overfladebehandling som f.eks. olie eller lak. En god efterbehandling gør nemlig gulvet mere modstandsdygtigt over for fugt.
Hvis skaden er omfattende, kan det kræve mere drastiske tiltag. Er det kun enkelte brædder eller dele af gulvet, der er vandskadet, kan de udskiftes. Ulempen ved denne løsning, især hvis resten af gulvet er gammelt, er dog, at overfladen kan fremstå ujævn, hvilket kan være generende for nogle.
Ved omfattende vandskader kan det blive nødvendigt at udskifte hele gulvet. Dette er en dyr og tidskrævende proces, som de fleste ønsker at undgå, og derfor bør det kun være sidste udvej, når andre løsninger ikke er mulige.
En mere økonomisk løsning kan være gulvafhøvling eller gulvafslibning. Denne metode er dog kun velegnet til gulve med mindre fugt- eller vandskader. Hvis skaden er alvorlig, og gulvet er ødelagt, kan afhøvling eller afslibning ikke løse problemet. Er skaden derimod overfladisk, er dette en ideel løsning.
Hvis dit trægulv er ramt af fugt- og vandskader, der kan løses med en gulvafslibning eller gulvafhøvling, så hjælper vi dig gerne gennem hele processen. Det er nemlig vigtigt, at man handler hurtigt og korrekt, når gulvet er ramt af denne type skader. Med gulvafhøvling skærer man den del af gulvet, der er beskadiget, væk, og med gulvafslibning sikrer man en jævn og flot overflade.
Vi har over 18 års erfaring med gulvafslibning, og vi kan hjælpe kunder over hele Sjælland og København. Vi hjælper også med at udvælge den efterbehandling, der vil give den bedste beskyttelse efter slibningen.
Vi har 18 års erfaring inden for gulvbranchen; gulvservice, gulvafslibning og gulvafhøvling. Hos os udfører vi altid professionel arbejde.
© 2025 DKS Gulvmaend – Alle Rettigheder Er Reserveret. Udviklet & Understøttet af Admatic Digital