Knirkende gulve er noget, de fleste boligejere vil stifte bekendtskab med før eller siden. Det er især trægulve, der med tiden kan begynde at give lyd fra sig, når man går hen over dem. Ofte er det helt normalt med en smule knirken, men når knirkelydene tager til i styrke eller hyppighed, begynder det ofte at irritere – og i visse tilfælde kan det være et tegn på noget, der kræver handling.
I udgangspunktet er der ikke nødvendigvis noget galt med et gulv, der knirker. Trægulve arbejder med temperatur- og fugtændringer, og knirkelydene er derfor et naturligt resultat af materialets bevægelser. Men i nogle tilfælde kan det være en indikator på problemer i undergulvet, forkert montering eller begyndende skader. Derfor er det vigtigt at kende forskel på det harmløse og det potentielt skadelige.
Der kan være flere forskellige grunde til, at trægulve begynder at knirke. Ofte handler det om helt naturlige forhold, men nogle gange peger knirken på noget, der skal udbedres. Her er de mest almindelige årsager:
Bevægelse i træet: Træ er et levende materiale, som reagerer på fugt og temperatur. Når det udvider sig eller trækker sig sammen, kan der opstå friktion mellem gulvbrædderne, som skaber knirkelyde.
Løse brædder eller strøer: Hvis gulvbrædderne ikke er fastgjort korrekt, eller hvis strøerne nedenunder er blevet løse, kan det give sig og knirke, når man går på det.
Forkert installation: Hvis gulvet ikke er lagt korrekt fra starten, kan der opstå problemer med spænding og bevægelse, som fører til knirken. Det gælder især flydende gulve uden korrekt underlag.
Slitage og alder: Med tiden kan søm og skruer blive løse, og brædderne kan begynde at arbejde mere frit, hvilket fører til knirk.
Træets alder og mængden er slitage spiller derfor en enorm rolle, da træet lettere forskubber sig, hver gang der lægges vægt på gulvet. Alle disse faktorer kan føre til generende gulve, der er både generende, men også indikerer et behov for vedligehold eller reparation.
Knirkende gulve er i sig selv ikke farlige, men det betyder ikke, at man skal ignorere dem. Hvis lydene kun opstår enkelte steder og kun i bestemte årstider, er det oftest et naturligt fænomen, du ikke behøver gøre noget ved. Men hvis knirkelydene breder sig, bliver højere eller opstår i kombination med ujævnheder i gulvet, bør du få det undersøgt nærmere.
Særligt hvis du oplever, at gulvet gynger, eller at brædderne bevæger sig mærkbart, når du går på dem, kan det være tegn på, at undergulvet har givet sig, eller at strøerne er blevet løse. I sådanne tilfælde er det vigtigt at reagere hurtigt, da det kan udvikle sig til større skader, som i sidste ende kræver en omfattende gulvrenovering.
Hvad man konkret skal gøre ved knirkende gulve, afhænger helt af årsagen til problemet. I nogle tilfælde er løsningen enkel, mens det i andre tilfælde kræver et mere omfattende stykke arbejde. Her er nogle af de mest almindelige løsninger:
Stabilisering af luftfugtighed: Ofte kan problemet løses eller mindskes ved at sikre et mere stabilt indeklima. Træ reagerer meget på ændringer i luftfugtigheden, og ved at bruge affugter eller sørge for god ventilation kan du mindske træets bevægelser.
Efterfastgørelse: Hvis brædderne er løse, kan man forsøge at skrue dem bedre fast til underlaget. Det kræver præcision, så man ikke beskadiger træet, og det er vigtigt at vide, hvor man kan skrue uden at skade varmeinstallationer eller isolering.
Udskiftning af enkelte brædder: Er problemet begrænset til et enkelt område, kan det være nok at fjerne og udskifte nogle få brædder, som er blevet skæve eller løse.
Gulvafslibning eller gulvrenovering: I nogle tilfælde er den bedste løsning at kombinere afslibning med en ny behandling, der stabiliserer træets overflade og fjerner overfladiske ujævnheder.
Har du et ældre gulv, hvor hele konstruktionen føles ustabil, kan det være nødvendigt at undersøge, om der er problemer med undergulvet eller strøerne. I så fald kræver det en dybere teknisk gennemgang.
Hos DK’s Gulvmænd kan vi hjælpe med både gulvafhøvling eller gulvafslibning på dine knirkende gulve, såfremt det selvfølgelig er den bedste løsning. Er du i tvivl om, hvilken løsning der er bedst
Hvis du er i tvivl om, hvor knirken stammer fra, eller hvordan problemet skal løses, kan det være en fordel at få professionel hjælp. Hos DK’s Gulvmænd har vi stor erfaring med både ældre og nyere gulvkonstruktioner. Vi tilbyder grundige vurderinger af knirkende gulve og kan hjælpe med alt fra mindre udbedringer til større renoveringer.
Ofte viser det sig, at en kombination af afslibning og korrekt efterbehandling kan løse problemerne og samtidig give gulvet et helt nyt liv. I andre tilfælde skal man lidt dybere ned, og vi rådgiver ærligt om den bedste løsning til netop dit gulv.
Kontakt os i dag og få en professionel vurdering af dit gulv og et godt tilbud. Vi hjælper privat- og erhvervskunder i hele Storkøbenhavn og på Sjælland med både afslibning, efterbehandling og afhøvling, så vi kan også hjælpe, hvis du har gulve, der knirker meget højt.