Tips og tricks – Sådan passer du på dit trægulv med lak

De fleste, der har investeret i et trægulv, ved, at det desværre ikke holder sig flot evigt. Det er derfor vigtigt at behandle det ordentligt og ikke mindst beskytte det. Og der findes næppe nogle bedre løsninger end trælak eller andre stærke gulvbehandlinger til at løse opgaven. 

Hvorfor vælge trælak til gulvet?

Der er mange fordele ved at vælge lak til dit trægulv, og det er ikke uden grund. Trælak giver dit gulv en stærk overflade, der er parat til den slitage, som dit gulv ofte bliver udsat for. Beskyttelsen er vigtigt, især på et nyafslebet gulv, fordi den mindsker risikoen for, at der kommer tydelige ridser, mærker og skader på gulvet. Hvis du jævnligt beskytter dit gulv med trælak, øger du sandsynligheden for, at gulvet holder sig flot hele tiden. 

Det kan også beskytte mod vand, væsker og fugt. Lakken skaber en tæt overflade, som beskytter træet mod vand og andre væsker, der kan forårsage skader som f.eks. svamp.

Et trægulv med en lakeret overflade gør også, at gulvet er lettere at vedligeholde og rengøre løbende. Overfalden afviser nemlig snavs og støv. Trælak er et sikkert valg, fordi mange synes, at det ser flot ud, men det er også populært, fordi det er en praktisk løsning for de fleste hjem. 

En langsigtet investering i dit hjem

Det er ikke blot en midlertidig foranstaltning at behandle sit trægulv med lak. Det kan såmænd også være en langsigtet investering i dit hjem, da du sikrer at gulvet fortsat er flot, hvilket kan bidrage til at opretholde eller endda øge boligens samlede værdi, hvis du en dag skulle overveje at sælge. Et flot, skinnende og velbehandlet gulv danner et perfekt førstehåndsindtryk og forbedre helhedsindtrykket af boligen markant. 

Den beskedne investering ved at lakbehandle dit gulv sparer dig også både tid og penge på længere sigt. Desuden skaber et velplejet og holdbart gulv et bedre indeklima og en mere behagelig dagligdag for dig og din familie. Med jævnlig lakbehandling skaber du et grundlag for et hjem, der ser smukt ud i mange år frem. 

Hvilke træsorter egner sig bedst til lakering?

Lak er en type efterbehandling, som har mange fordele, da det skaber en tæt og slidstærk overflade, der holder gulvet flot og holdbart. Men det er ikke alle træsorter, der passer lige godt til gulvlak. Til nogle træsorter egner ludbehandling sig eksempelvis. bedre. 

Der er nogle træsorter, som f.eks. egetræ, som indeholder meget garvesyre, der betyder, at træet bliver væsentligt mørkere, når de kommer i kontakt med lakken. Hvis man er usikker på, om lakken passer til gulvet, kan man altid forsøge sig frem på et lille område på gulvet. Du kan også forhøre dig hos et gulvfirma for at høre, hvad der passer bedst til dit gulv. 

Det skal dog bemærkes, at lak er en alsidig type gulvbehandling, som passer til mange forskellige gulve. Træsorter som fyr, ask, bøg og visse gransorter kan drage stor fordel af lak. 

 

Få den bedste løsning til dit trægulv

Hvis du vil være sikker på, at dit trægulv får den bedste behandling, er det vigtigt, at behandlingen udføres korrekt med de rette materialer til din træsort. Hos DK’s Gulvmænd kan vi hjælpe med at udføre selve gulvbehandlingen. Vi kan også rådgive dig om den bedste lak til din træsort. 

Vi udfører ofte gulvbehandlinger i forbindelse med gulvafslibning og gulvafhøvling. Derfor kan vi også hjælpe dig med en totalløsning, der passer til dine behov. Få et uforpligtende tilbud allerede i dag, og tag et skridt nærmere et drømmegulv.